2023: Single madplan for uge 14 - hurtige og billige hverdagsretter


Velkommen til Mad For Fattigrøve! Jeg håber, at I er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som i 2022 - og er du helt ny på siden og gerne vil rigtig i gang med at spare penge her i 2023, så er der håb forude - du bliver vild med det! Kort om madplanerne er, at de i gennemsnit for 1 person til 1 uges aftensmad bliver mellem 170-250 kr. Madplanen starter mandag d. 3. april til og med søndag d. 9. april 2023. OBS TIL UGEN: 1) Prisen for ugen blev alt i alt 209.17 kr. 2) Til de varme pizzasnegle laves også en salat til med spinat, avokado, peberfrugt og tomat. 3) Der bruges hvidløgsflødeost i stedet for natural i denne uge. Man kan enten følge med helt gratis via opskrifterne og selv ud fra dem på papir skrive indkøbslister - eller man kan via et abonnement få mine indkøbslister med priser, selv sammensætte madplaner ud fra alle opskrifter, blive mange af budget-funktionerne, allergeneindstillinger mv. Man kan bruge sit login på tværs af både Madforfattigroeve.dk og i Mad For Fattigrøve appen - og hele husstanden må bruge samme login. Madplanerne prøves udgives om fredagen og kører fra perioden mandag til søndag, dog handles de efter tilbud søndagen lige inden. Jeg ved godt, hvor uoverskueligt det kan være, at lave mad til 1 person, men sådan behøver det slet ikke være. Det kan godt gøres billigt, selvom man kun er én. Planlægning og gå-på-mod til at prøve nye ting skal der til. Retterne er placeret i ugen efter, hvad der bedst kan holde sig til restedagen. Jeg går meget op i mine madplaner, og jeg elsker at lave dem. Her hos Mad For Fattigrøve ser i et udsnit af vores mad i vores hverdag. Jeg elsker at dele vores ugentlige madplaner, og herhjemme følger vi dem selv – jeg laver dem for vores skyld og nu for jeres skyld også. Herhjemme ønsker vi nemlig at bidrage og hjælpe, hvor vi kan. Vi handler i Rema 1000, da vi synes, at de er billigst. Så det er også deres priser, jeg viser på siden. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst!