Billig opskrift:
Peberfrugtsuppe m/ hvidløgsbrød

Tid i alt: 25 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
En cremet lækker suppe, som er blevet en af vores favoritsupper herhjemme. Jeg er generelt vild med peberfrugter - både kolde og varme, så det var da endnu mere fantastisk, at de også fungerede i en suppe. Det crispy hvidløgsbrød til suppen giver bare det ekstra pift! Prøv den, den er super skøn og nem at lave. Retten kan serveres med en smule cremefraiche i, men det er bestemt ikke nødvendigt for en lækker suppe. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 2369 kalorier / 789 kalorier pr. pers. Fedt: 191 g / 63 g. pr. pers. Kulhydrater: 126 g / 42 g. pr. pers. Protein: 33 g / 11 g. pr. pers.
Ingredienser
1 stk ciabattabrød
100 g smør
15 ml olie
3 stk fed hvidløg
frisk purløg
0.1 tsk salt
Peberfrugtsuppe
4 stk peberfrugt
1 stk løg
2 stk fed hvidløg
1 stk grøntsagsbouillon
200 g naturel flødeost
600 ml vand
45 g smør
0.5 tsk cayennepeber
3 tsk paprika
salt
peber
Fremgangsmåde
Peberfrugt skylles og skæres i grove tern
Løg og hvidløg pilles og snittes fint
Løg, hvidløg og peberfrugt svitses i fedtstof i en gryde - tilsæt paprika og cayennepeber under omrøring
Tilsæt vand og bouillon og lad det simre i 15 min.
Blend suppen og hæld indholdet tilbage i gryden - tilsæt flødeost (rør imens) og smag til med salt og peber.
Ovnen tændes på 200 g. alm. ovn.
Ciabattabrøddet skæres i tynde skiver
Olie, smør og fintsnittet hvidløg piskes sammen til en cremet luftig masse (det skal være af flydende grad). Smag til med salt og evt. frisk purløg.
Brødene smørres med hvidløgssmør 0g varmes i ovnen indtil de er blevet gyldenbrune og sprøde.
Server til suppen og dyp gerne brød deri.