Billig opskrift:
Kyllingesalat m/ avocado og spejlæg

Tid i alt: 30 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Sådan en lækker omgang kyllingesalat er en af mine livretter, når det kommer til salater. Jeg er vild med hjemmestegt kylling samt med avocado, et spejlæg og en god dressing. Så ved jeg nemlig også lige præcis, hvad der er i dét, jeg tilbereder. En hurtig ret, som familien er meget fan af - sønnen spiser dog hjemmelavet dressing og ingen æg pga. allergener.
Ingredienser
450 g kyllingebrystfilet
0.5 stk iceberg
0.5 stk agurk
1.5 stk avocado
4 stk æg
125 g majs
100 g salatblanding nøddemix
0.5 tsk salt
0.5 tsk peber
15 ml olie
dressing
Fremgangsmåde
Kyllingen vendes i olie, salt, peber, paprika og chilimix efter eget ønske og steges på panden til det er gennemstegt - når kyllingen er gennemstegt skæres det i tynde skiver og vendes kort på panden igen for at blive stegt helt.
Iceberg skylles og skæres i tynde strimler
Agurk skylles og skæres i fine tern
Ægget steges på panden som et spejlæg - gerne i lidt fedtstof. Det skal gerne være lidt blød indeni. Stegetid er ca. 2-4 minutter alt efter hvor blødende det skal være indeni.
Iceberg, agurk, majs og groftskåret avocado blandes og serveres sammen med kyllingestrimler og spejlæg.
Til salaten serveres ligeledes også en nøddemix og cremefraiche dressing, som er super lækker.