2022: Familie madplan for uge 52 inkl. nytårsaften (NETTO)
Hej med jer og velkommen til! Så er der endnu engang en lækker og billigere madplan til familien, der handler i Netto og er 2 voksne og 2 børn. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Madplanen for uge 52 udarbejdes fra mandag d. 26. december til og med søndag d. 1. januar 2023. Prisen for ugen blev 434.15 kr. Der tages udgangspunkt i de priser jeg har fundet via Netto+ appen OG i forretningen samme dag. Vær' selv opmærksom på prisændringer, hvis sådanne findes. OBS TIL UGEN: 1) Til ugen bruges der piskefløde i stedet for kaffe og madlavningsfløde, da piskefløde er på tilbud. 2) Til hele ugen bruges der bacon i skiver som skæres i stykker for at få det til tern. 3) Tirsdag d. 27. starter der nye tilbud for uge 52. Her handles der kyllingestrimler til 25 kr. pr. pakke. 4) OBS!! Denne uge er nytårsugen, og da nytår falder lørdagen og 1. januar for mange ofte er sådan en dag, hvor man starter på en frisk med sundhed i nytårsforsæt, så har jeg flyttet en restedag til torsdag, så man spiser rester fra mandag, tirsdag og onsdag. Forskellen fra Rema1000 og Netto indkøbsmæssigt er, at tilbuddene starter lørdag, og derfor får I lige en ekstra weekend dag til at handle på, for madplanerne vil normalt blive udgivet fredag fra Netto eller senest lørdag med Rema madplanerne. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst! Ps. Husk at opdatere dit basislager så du altid har dette hjemme til ugen. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.