NETTO: Familie madplan for uge 51, 2022 - JULEUGEN


Velkommen til Mad For Fattigrøve. Så nåede vi simpelthen til juleugen igen igen. En uge jeg har ventet længe på, for det er her vi virkelig finder ud af hvor billigt det kan gøres i en normalt forholdsvis dyr uge. Der er for første gang siden jeg begyndte at lave madplaner ingen billig and er på tilbud i juleugen i Rema1000 ELLER Netto, så hvis man ønsker en and kan man VÆLGE at betale 125 kroner for anden. Jeg viser derfor her juleaften med flæskesteg. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Madplanen for uge 51 udarbejdes fra mandag d. 19. december til og med søndag d. 25. december 2022. Prisen for ugen blev 273,50 kr. Der tages udgangspunkt i de priser jeg har fundet via Netto+ appen OG i forretningen samme dag. Vær' selv opmærksom på prisændringer, hvis sådanne findes. OBS TIL UGEN: 1) Til medister i svøb på flødekartoffelbund købes en færdiglavet lækker salat til. 2) Til hele ugen bruges der bacon i skiver som skæres i stykker for at få det til tern. Forskellen fra Rema1000 og Netto indkøbsmæssigt er, at tilbuddene starter lørdag, og derfor får I lige en ekstra weekend dag til at handle på, for madplanerne vil normalt blive udgivet fredag fra Netto eller senest lørdag med Rema madplanerne. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst! Ps. Husk at opdatere dit basislager så du altid har dette hjemme til ugen. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.