2022: Madplan UDEN stivelse uge 6
Velkommen til Mad For Fattigrøve og velkommen til 6. uge af 2022! Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som i de første 5 uger! Jeg prøver så vidt muligt at bruge de næste par måneder på at udvide min portefølje af opskrifter uden stivelse. Madplanerne udgives fredag/lørdag og kører fra perioden mandag til søndag, dog handles de efter tilbud søndagen lige inden fra Rema1000. De udarbejdes derfor fra mandag d. 7. februar til og med søndag d. 13. februar 2022. Prisen for ugen blev alt i alt 452,10 kr. Jeg prøver så vidt muligt at lave dem 100% stivelsesfri, men jeg er kun menneske - og jeg er ikke uddannet kostvejleder. Jeg laver dem UDEN et højt indhold af stivelse - uden de populære som ris, kartofler, brød, pasta mm. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. Jeg håber også, at I siger til hvis det er helt galt, og det bestemt ikke er rigtigt. Så smiler jeg lidt af det og ændrer. Det skal selvfølgelig være rigtigt. I disse madplaner med stivelse er det ikke prisen, som er det primære fokus, men de bliver alligevel ret billige, da man kommer langt økonomisk med planlægning. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.