Billig opskrift:
Fiskepinde m/ kartofler, persillesovs og ærter

Tid i alt: 30 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Vil du gøre fisk lidt sjovere for børnene? Så er fiskepinde altså vejen frem. En god start og introduktion til fisk. Mine børn har vilde med det -> OGSÅ de voksne. Jeg serverede kartofler, ærter og en god persillesovs til. Man kan selvfølgelig også lave sine egne fiskepinde, dette vil jeg snart lave og smide i appen.
Ingredienser
450 g fiskepinde
800 g kartofler
500 ml mælk
1 bdt frisk persille
1 tsk salt
0.5 tsk peber
300 g ærter
fedtstof
mel
1 spsk citronsaft
Fremgangsmåde
Kartoflerne skrælles, skæres i halve og koges i letsaltet vand til de er møre
Fiskepindene kan enten laves i ovnen eller på panden. I ovnen skal de have 13 min. ved 210 g. varmluft. I panden steges de i olie ved middelhøj varme.
Persillesovs: Start med at hakke persillen fint med en kniv. Smelt derefter fedtstof i en gryde, tilsæt mel og rør godt rundt til en smørbolle. Tilsæt derefter mælk og rør klumperne ud. Tilsæt citronsaft og persille - smag til med salt og peber.
Ærterne koges i et par minutter og serveres til resten af retten.
Servér og velbekomme.