Billig opskrift:
Tomat risotto m/ oksekød og parmesan (budgetvenlig version)

Tid i alt: 45 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
En lækker tomat risotto med oksekød og parmesan. En nem opskrift til de travle dage, hvor det skal gå hurtigt, og der gerne skal være så lidt opvask, som muligt. Jeg elsker, når det hele bare bliver en "one-pot" opskrift. Vær' opmærksom på, at der i parmesansost er lysozym ÆG i. Jeg har brugt grødris her i stedet for risottoris - som er mit økonomiske alternativ. Det er dog vigtigt at bemærke, at grødris og risottoris har forskellige egenskaber, så resultatet kan variere lidt. Risottoris, såsom Arborio eller Carnaroli, har en høj stivelsesindhold, hvilket giver risottoen dens karakteristiske cremede tekstur. Grødris kan have en anden konsistens, og risottoen kan måske ikke blive lige så cremet. For at kompensere kan du muligvis justere opskriften ved at tilføje lidt mere væske eller røre mere for at udvikle stivelsen og opnå en mere cremet konsistens. Det er også en god idé at prøve det af og tilpasse smag og tekstur efter dine præferencer. God fornøjelse!
Ingredienser
1.5 stk løg
400 g hakket oksekød
24 fedtstof
1 stk peberfrugt
75 g tomatpuré
1 stk oksebouillon
3 stk tomat
1000 ml vand
1 stk aubergine
50 g revet parmesanost
2 tsk paprika
250 g grødris
Fremgangsmåde
Løg, peberfrugt og aubergine skæres i små tern
Steg det herefter i fedtstof på en pande og tilsæt oksefarsen.
Tilsæt tomatpuré, paprika og grovhakket tomater. Lad det simre lidt og tilsæt derefter vand, grødris og bouillonterning. Rør godt rund.
Lad de simre til risene er møre - ca. 15-18 min.
Smag retten til med salt og peber. Og servér retten med parmesanost.