Billig opskrift:

Fastelavnsboller med bærskum og glasur

Fastelavnsboller med bærskum og glasur

Tid i alt: 150 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Hermed min 3. version af fastelavnsboller. Jeg ELSKER fastelavnsboller, og den her er bare en rigtig god blanding mellem en gammeldags fastelavnsbolle og en luksus fastelavnsbolle. Opskriften giver ca. 16 fyldte fastelavnsboller med bærskum. Den her opskrift er lavet med hindbær, men den kan laves med alle de bær, som du ønsker - og også chokoladeskum. Du kan sagtens bruge piskefløde, men du kan faktisk også bruge cremefines piskefløde - bare vær' obs på at det tager noget længere tid at piske, men det er lækker cremet!

Ingredienser

Bærskum

250 ml piskefløde

3 tsk vaniljesukker

6 tsk hindbærmarmelade

Dej

150 ml sødmælk

500 g mel

45 g sukker

0.5 tsk salt

25 g gær

130 g smør

80 g natural yoghurt

1.5 tsk vaniljesukker

0.5 tsk kardemomme

Topping

200 g flormelis

100 g kakaopulver


Fremgangsmåde

    Fastelavnsbolledej:

  1. Start med at smelte smør - herefter lunes mælken - bland den herefter sammen med gær og yoghurt. Gæren skal være opløst.

  2. Herefter vendes 1/3 af melet i sammen med sukker og salt.

  3. Vend det resterende mel i.

  4. Drys mel på bordpladen og ælt nu dejen varm/lun på bordet. Gerne 5-10 minutter.

  5. Nu skal det hæve første gang - 45 min. under fugtigt håndklæde.

  6. Gør 2 bageplader klar dækket med bagepapir.

  7. Rul dejen ud på lidt mel - tilsæt lidt til dejen, hvis den er alt for klæbende.

  8. Skær 16 firkanter. Fold hjørnerne på firkanterne ind mod midten og rul dem let til en bolle (tryk ikke for hårdt).

  9. Vend bollerne med foldningen nedad og lad dem hæve på bagepladen i min. 45 minutter - gerne til de er dobbelt størrelse.

  10. Pensl med mælk eller kold kaffe (begge dele fungerer lige godt).

  11. Giv dem 15 minutter i ovnen ved 180 grader varmluft.

  12. Bærskum:

  13. Mens de køler af laves fyldet. Fløden piskes op til flødeskum og vendes med hindbærmarmelade og vanijesukker. Du kan bruge enhver marmelade, og du kan også bruge friske, så skal de blot gives et opkog og køles af inden.

  14. Skær de nedkølede boller over og fyld den med bærskummet. Brug gerne en strøjepose med en flot tyl.

  15. Glasur:

  16. Vand koges og blandes med flormelis og kakao. Gerne en tyk glasur, så er den nemmere at hælde på.