Billig opskrift:
Orientalsk risret med oksekød og bønner

Tid i alt: 20 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Denne orientalske risret med oksekød består af lækre ingredienser og smæk på smagene. Bønnerne er med til at give ekstra fylde og mæthed, og smager ganske enkelt fantastisk heri. Risblandingen her er købt i Rema1000 og der er majs, ærter, peberfrugt, ris og løg i. De fås i flere varianter og alle kan bruges til denne ret.
Ingredienser
600 g risblanding med grønt
3 stk fed hvidløg
3 tsk paprika
3 tsk karry
400 g hakket oksekød
165 ml kokosmælk
150 ml vand
1 ds røde kidneybønner
1 tsk chilipulver
olie
peber
salt
Fremgangsmåde
Start med at varme olie op i gryde/wok. Tilføj herefter karry, paprika og hvidløg og lad det svitse kort.
Tilsæt oksekød og lad det simre til kødet er brunet af.
Dræn lagen fra kidneybønnerne og skyl dem i koldt vand.
Tilsæt nu risblandingen, kokosmælk, kidneybønner, chilipulver og vand. Lad simre til det har den korrekte temperatur til servering.
Smag til med salt, peber, karry og paprika.