Billig opskrift:
Salat med tunsalat, cheddartern og jordbær

Tid i alt: 20 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
En forfriskende let og dejlig salat med cremet tunsalat. Jeg elsker denne version, og så mætter den utrolig meget. Jeg laver den gerne i en stor skål og så kan familien vælge, hvad de vil have til af protein. Denne gang blev det til tunsalat, men ellers er den også fantastisk med kød fra grillen - fx en bøf eller kyllingebryst/lår. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 1437 kalorier / 479 kalorier pr. pers. Fedt: 96 g / 32 g. pr. pers. Kulhydrater: 46 g / 15 g. pr. pers. Protein: 99 g / 33 g. pr. pers.
Ingredienser
2 ds tun
4 spsk mayonnaise
100 ml cremefraiche
0.5 stk rødløg
0.5 bdt frisk purløg
1.5 tsk citronsaft
1 tsk sukker
1 pk hjertesalat
1 stk agurk
250 g jordbær
100 g cheddar i blok
salt
peber
Fremgangsmåde
Vandet drænes fra tunen.
Alle grøntsager og krydderurt skylles grundigt
Purløg finsnittes - både til tunsalaten og til selve salaten
Tun, cremefraiche, mayonnaise, salt, peber, citron, sukker og purløg vendes sammen. Smag ekstra til med ovenstående.
Cheddar, jordbær og agurk skæres i mindre tern
Salaten skæres i mundrette stykker
Vend alle grøntsagerne sammen og servér til tunsalaten.