Billig opskrift:

Hotdog i fad med kødsovs

Hotdog i fad med kødsovs

Tid i alt: 45 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Smovset. Snasket. Hygge-mad. Nok er den med masser af ost og brød, men også fyldt med hvidkål og gulerødder - helt uden at smage det! Børnene smovsede i sig. Kødsovsen kan snildt laves dagen i forvejen, så det lige er til at bikse sammen i ovnen med ost og brød. Man skal ikke være bange for ost - denne ret kræver en hel pakke cheddarost i skiver (toastost) til at lægge henover kødsovsen. Worcestershire sauce kan enten undlades eller erstattes med soyasauce, hvis ikke det indgår i dit basislager, som mit.

Ingredienser

300 g hvidkål

2 stk løg

250 g hakket oksekød

1 stk grøntsagsbouillon

200 g gulerod

400 ml vand

3 tsk tomatpuré

2 spsk worcestershire sauce

1 pk pølsebrød

200 g cheddarost i skiver

100 ml fløde

peber

salt

olie


Fremgangsmåde

  1. Start med at snitte grøntsager. Hvidkål og løg snittes fint. Gulerødderne rives fint.

  2. Steg grønsager i gryde med olie i er par minutter.

  3. Tilsæt kødet og steg til tilberedt.

  4. Vand, boullion, fløde og tomatpuré tilsættes - herefter vendes krydderierne og Worcestershire sauce også i.

  5. Kødsaucen simrer til den har en fast konsistens.

  6. Smag til med salt og peber.

  7. Skær hotdogbrødene på langs og læg halvdelen i et fad - resten af brødet skal bruges som "låg" ovenpå kødsovsen.

  8. Hæld kødsovs over brødet

  9. Pak ost ud af folien og læg dem over kødsovsen - vær' ikke bange for osten, der skal være meget.

  10. Læg brødet over som låg.

  11. Sæt fadet i ovnen ved 200 g. varmluft til brødet er sprød og osten smeltet.