Billig opskrift:

Havregrød med sukker og smør

Havregrød med sukker og smør

Tid i alt: 10 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Vi får gerne i ny og næ havregrød til aftensmad, det mætter nemlig utrolig meget og smager rigtig godt. Børnene elsker havregrød og kan spise det alle tidspunkter på døgnet - herhjemme går vi ikke så meget op i om det primært hedder morgenmad eller aftensmad - havregrød er mættende, nærende, billigt og lægger en fantastisk bund - uanset om det er til hele dagen eller nattens løb. Vi spiser det lavet på mælk, havregryn, salt og kanel kogt op i en gryde (kan også laves i mikroovn) og så serveret med sukker og en klat smør. Liam dog ikke smørret - det bryder han sig ikke om. Nogle gange får vi også havregrød til restedag, hvis der lige mangler lidt ekstra på bordet. Hurtigt og nemt. Er man ikke til den klassiske version med sukker og smør, kan man med fordel også pynte den med friske bær, nødder og frugt. Retten KAN også laves på vand, vi vil blot helst have den med mælk.

Ingredienser

4 dl havregryn

800 ml mælk

1 tsk kanel

smør

sukker


Fremgangsmåde

  1. Hæld havregryn, kanel og mælk i en gryde.

  2. Lad det simre til du synes det har den rette konsistens.

  3. Server med sukker og smør.

  4. Kan evt. serveres med hakkede nødder, frugt eller bær.