Billig opskrift:

Huevos rancheros

Huevos rancheros

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Huevos rancheros er en fantastisk mexicansk vegetarisk morgenmad, som er utrolig nem at lave. Laves den som traditionelt morgenmad eller fx frokost serveres den uden ris, men for at kunne smide den i mine madplaner har jeg valgt at servere den med ris også - det var virkelig godt. Jeg havde den bedste barselshjælp fra min veninde, det er så fantastisk med gode venner. Jeg glæder mig allerede til fredag hvor næste mad-date finder sted, og der skal udvikles nye opskrifter med baby på armen og god mad i maven. Opskriften kan også serveres med tilbehør som avocado, tortilla, majs mv.

Ingredienser

Huevos rancheros

1 stk løg

2 stk fed hvidløg

2 tsk paprika

1 tsk koriander

1 tsk spidskommen

0.1 tsk stødt chili

1 stk grøntsagsbouillon

1 ds hakket tomat

1 ds røde kidneybønner

200 ml vand

4 stk æg

Ris

4 dl jasminris

600 ml vand

1 tsk salt


Fremgangsmåde

  1. Pil og fin snit løg og hvidløg

  2. Steg løg i lidt olie på en pande

  3. Tilsæt krydderier - steg kort

  4. Tilsæt hakkede tomat, vand og boullionterning

  5. Kog i 10 minutter

  6. Dræn bønnerne for væde/væske

  7. Tilsæt bønner

  8. Slå et æg ud i en kop og tilsæt ved at lave en fordybning i saucen med en ske og forsigtigt hælde ægget ned, gentag med alle æg.

  9. Læg låg på (eller sølvpapir hvis man ikke har et låg)

  10. Lad simre til æggehviderne er stive.

  11. Start med at skylle dine ris. Det gør at de ikke klistrerer så meget, når de er færdige.

  12. Hæld vand og salt i en gryde og lad det koge. Tilsæt risene og giv dem som emballagen foreskriver.

  13. Server med ris.