Billig opskrift:
Havregrynskugler - en dejlig juledessert

Tid i alt: 20 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Der findes simpelthen ikke noget jul herhjemme, medmindre der bliver lavet en ordentlig omgang havregrynskugler. Jeg laver dem ikke én eneste gang i løbet af året, da det skal være helt specielt, når vi når julen. Vi elsker dem herhjemme, og får næsten spist inden de overhovedet er færdige. Ej, spas til side – de er bare hammer gode og børnevenlige. Det er fantastisk at det også er en aktivitet ungerne kan være med til. Den er ikke ligefrem sund, men det behøver julemåneden bestemt heller ikke at være herhjemme. Og ja, der skal meget smør i og ja, det smager vanvittigt godt. Der bliver gerne min. 30 alt efter hvor store i laver dem. Havregrynskuglerne er også en del af min første julemission 2022 på Instagram. Vil du være med til den kan du læse meget mere om det på min Facebook eller Instagram "Mad For Fattigrøve". Julemissionen kører KUN 1. advent (27. november) og der trækkes en vinder samme dag kl. 21.
Ingredienser
200 g havregryn
0.5 tsk kanel
150 g smør
100 g kokosmel
150 g flormelis
30 g kakaopulver
vand
Fremgangsmåde
Hvis du har en røremaskine er det en god idé at bruge den til at mikse havregrynskugle "dejen" sammen. Ellers blot brug fingrene, det duer også.
Bland alle ingredienserne sammen og rør godt rundt.
Hænger massen ikke nok sammen kan man med fordel tilsætte lidt vand, kaffe eller lignende til at holde sammen på det. Derfor er der ikke mængder på vand, men vi plejer at bruge et par spiseskefulde - det plejer at være nok.
Tril små kugler af massen og vend dem i kokosmel.
TIP: Vi synes havregrynskuglerne er bedst kolde og derfor sætter vi dem altid på køl, når de er trillet.