Billig opskrift:

Pølsegryde m/ ris

Pølsegryde m/ ris

Tid i alt: 45 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Pølsegryde med ris er en af de lækreste hverdagsretter, som ikke tager lang tid at lave og som er et stort hit blandt voksne og børn. Der er altid rester tilbage, når vi får det - så der er i hvert fald lidt til restedagen. Denne ret kan serveres med tomater og agurker for at få lidt friskhed i retten.

Ingredienser

fedtstof

550 g pølser

320 g gulerod

1 glas champignon

250 ml piskefløde

1.5 stk løg

1 ds hakket tomat

1 stk grøntsagsbouillon

300 ml vand

70 g tomatpuré

1 stk peberfrugt

1.5 tsk oregano

1 tsk tørret basilikum

3 tsk paprika


Fremgangsmåde

  1. Skær alle grøntsagerne i små tern

  2. Varm fedtstof i en gryde og start med at brune løg.

  3. Skær ligeledes pølserne i små tern og hæld dem i gryden sammen med champignon - tilsæt til sidst resten af grøntsagerne og lad det stege lidt.

  4. Tilsæt de hakkede tomater, fløde, vand, bouillonterning, tomatpuré og paprika

  5. Lad det simre i 20 minutters tid

  6. Kog risene efter anvisning på pakken

  7. Smag til med salt, peber og paprika

  8. Server og velbekomme.