Billig opskrift:
Fiskeburger med pommes frites

Tid i alt: 30 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Har du nogensinde puttet dine fiskefileter i en burger? Hvis ikke, så skal du virkelig prøve! Ej det er bare godt og det mætter helt vildt. Vi serverede lidt tynde pommes frites i skiver til, da det altid er godt til burgere. Herhjemme er vi også vilde med versionen både med alm. iceberg, hvidkål/spidskål og spinat i burgeren.
Ingredienser
4 stk burgerboller
400 g fiskefilet
0.5 stk agurk
0.5 stk iceberg
1 stk løg
1 stk peberfrugt
1000 g pommes frites
remoulade
dressing
olie
ketchup
Fremgangsmåde
Fiskefileterne steges på panden i olie- vær opmærksom på at det går stærkt med at blive farvet, så skru ned efter kort tid. Alternativt kan de også lægge på et stykke bagepapir og bages i ovnen ved 200 grader alm. ovn. til de er sprøde.
Agurk og peberfrugt skylles og skæres i tynde skiver
Løg pilles og skæres i ringe
Burgerbolle varmes i ovnen efter anvisning på emballagen
Iceberg skæres i blade/stykker og skylles inden servering.
Pomfritterne lægges på en bageplade (på bagepapir) og vendes i lidt olie. Bag dem i ovnen efter anvisning på emballagen.
Byg nu selv dine burgere ved bordet og servér med de dressinger, som du ønsker.