Billig opskrift:
Hjemmelavet tomatsuppe med ostebrød - bagt i ovn

Tid i alt: 45 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
En dejlig hjemmelavet tomatsuppe er dejligt nemt og ikke mindst rart, når vejret er lidt overskyet. Jeg er blevet helt vild med at lave supper og især denne er lækker! Det er en let ret, som ikke tager ret lang tid at lave. Ostebrødet gør det bare en anelse mere mættende og skønt, Dog fylder det lidt mere, når det er i retten. En af mine yndlingsgrunde til, at denne ret ofte er på menuen er, at det er billigt at lave, og det smager også helt fantastisk. Opskriften kan sagtens fryses ned - både rester af suppe og brød.
Ingredienser
12 stk tomat
1 stk squash
2 stk løg
10 stk fed hvidløg
30 ml olivenolie
1.5 tsk oregano
1.5 tsk tørret basilikum
600 ml vand
1 stk grøntsagsbouillon
2 stk baguette
100 ml mild cheddar blok
2 tsk tomatpuré
100 ml piskefløde
Fremgangsmåde
Vand sættes over kog
Skær et kryds i toppen af alle tomater. Tomaterne hældes i det kogende vand og koges i 1 minut
Efterfølgende kan skrællen pilles forsigtig af.
Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.
Løg pilles og skæres i grove stykker
Squash skylles og skæres i tykke ringe
Hvidløget skæres midt over og alt skrællet pilles væk
Tomaterne hældes i ovnen sammen med halvdelen af vandet og olivenolie hældes over indholdet.
Hæld lidt salt, peber, oregano og basilikum over grøntsagerne.
Giv det 25-30 min. i ovnen til grøntsagerne er helt møre.
Brødet skæres halvvejs over og fyld det med cheddar i stykker. Giv det i ovnen til osten er smeltet.
Sørg herefter for at hvidløgene presses ud af dens skal (de er helt bløde og nemme at tage ud - smid skrællen ud)
Blend indholdet efter det har været i ovnen og hæld det i en gryde.
Tilsæt resten af vandet, grøntsagsbouillon og fløden - smag til med salt og peber.
Servér suppen med det varme ostebrød.