Billig opskrift:

Sprøde ovnstegte frikadeller

Sprøde ovnstegte frikadeller

Tid i alt: 45 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Vi eeeelsker frikadeller herhjemme - nærmest i alle afstøbninger! Jeg har efterhånden lavet en del forskellige slags, men en af dem, som er klart favorit er disse ovstegte frikadeller. Det mest fantastiske er nemlig at se bare passer sig selv! Faktisk har jeg lavet en lille oversigt over alle fordelene herhjemme ved lige præcis disse frikadeller. 1. Alle i husstanden må spise dem, de er nemlig uden æg! 2. Der skal ikke bruges fedtstof deri - heller ikke til stegning 3. Man er fri for mad/stegeos i køkkenet (de laves jo i ovnen) 4. Man er aldrig i tvivl om de er færdige, for de skal bare have lige meget i ovnen hver gang - de skal ikke vendes et hav af gange - faktisk slet ikke. 5. De giver ikke en slem skorpe der er træls for små børn at tygge sig igennem 6. Og sidst men bestemt ikke mindst, de passer sig selv, mens jeg kan lave 700 andre ting, det er så nemt!

Ingredienser

500 g hakket svinekød

120 g gulerod

1 tsk peber

2 tsk salt

2 stk løg

100 g havregryn

150 ml vand


Fremgangsmåde

  1. Gulerod skrælles og rives

  2. Løg pilles og hakkes som ønsket (vi kan godt lide dem grovhakket)

  3. Alle ingredienserne hældes i en skål og røres rundt rundt.

  4. Stil farsen på køl - gerne så længe inden maden som muligt (jeg plejer at lave farsen gerne en time før, de skal I ovnen)

  5. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn

  6. Find en bageplade og beklæd den med bagepapir

  7. Form frikadellerne og put dem på bagepladen

  8. Bag frikadellerne i ovnen i 30-35 min. efter hvor sprøde du vil have dem. Jeg har ikke oplevet dem tørre efter 35 min!