Billig opskrift:

Baconbombe ala. Fie

Baconbombe ala. Fie

Tid i alt: 120 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Det skal ikke være en hemmelighed, at vi er ret så vilde med bacon herhjemme og gerne den helt sprøde af slagsen! Vi bruger det ofte i mange sammenhænge, og lige i denne var det helt perfekt. Det er ikke just en fattigmandsret, men for søren hvor var der mange rester og det var virkelig lækkert. En hel ny måde at få bacon på. Opskriften er dertil også god med en salat til som tilbehør.

Ingredienser

150 g bacon i skiver

500 g hakket oksekød

800 g kartofler

200 g revet mozzarella

3 stk fed hvidløg

1 tsk oregano

2 tsk paprika

salt

peber


Fremgangsmåde

  1. Find stegeso/ildfast fad samt ingredienser

  2. Fordel bacon i bunden af fadet - bacon op af kanten

  3. Skær kartoflerne i skiver

  4. Svits oksekødet, så det er brunt og tilsæt derefter hvidløget, paprika, oregano, salt og peber i.

  5. Put skiftevis kartoffel, oksekød og ost på. Start med kartoffel.

  6. Slut med at lukke fyldet med bacon og læg evt. mere bacon på, hvis du ikke kan lukke det med baconen fra bunden.

  7. Put noget over baconen til at holde det sammen indeni ovnen. Fx kødnål eller sølvpapir

  8. Sæt fadet/stegesoen i ovnen på 175 grader i 90 minutter – eller indtil den er 65 grader indeni. (Man kan også sagtens putte låg over)