Billig opskrift:
Wok m/ kylling, nudler og grøntsager

Tid i alt: 20 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Her får I en yderst nem ret at lave, det er bare alt det bedste fra Rema 1000. De har en billig pose grøntsager til 8,95 kr, hvor der er en masse grøntsager blandet sammen. I posen findes der gulerod, broccoli, gul peberfrugt, rød peberfrugt og majs. Og så hele 500 g. for under 10 kr. Det kan sørme ikke gøres billigere selv med friske! Den pose får vi ret tit, og wokken kan mikses på mange forskellige måder. Stadig lige lækkert.
Ingredienser
450 g kyllingebrystfilet
450 g wokblanding
250 g bloknudler
2 stk fed hvidløg
2 tsk paprika
salt
peber
olie
soyasauce
Fremgangsmåde
Kog vand til nudlerne.
Hvidløg pilles og snittes fint
Kyllingen skæres i strimler, vendes i olie, paprika, salt og peber
Steg kyllingen i wokken i olie og hvidløg.
Grønsagsblandingen koges som anvisning på emballagen.
Vend grøntsager, kylling og nudler med hinanden - smag til med krydderier.
Server.