Billig opskrift:
Karbonader m/ stuvet kål, kartofler og grøntsager

Tid i alt: 40 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Stuvet kål med karbonader, salat og kartofler, en sikker vinder, en gammeldags ret. Vi er vilde med gammel dansk mad, så kålen giver bestemt det sidste touch til retten. Herhjemme panerer vi enten i mælk eller meljævning, da vores søn ikke kan tåle æg
Ingredienser
800 g kål
1000 g kartofler
500 g hakket svinekød
225 g blandet salat
200 g melon
32 fedtstof
32 g mel
1 tsk sennep
0.5 spsk citronsaft
fedtstof
salt
peber
rasp
Fremgangsmåde
Spidskål snittes, skylles og koges til det er mørt, ca. 10 min. (gem væden til sauce senere)
Kartofler og gulerødder skrælles, skylles og skæres i halve
Kartofler og gulerødder koges i letsaltet vand
Farsen formes som en bøf og vendes i meljævning (mel og vand rørt sammen) og rasp.
Der laves en opbagt sauce. Fedtstof og mel røres sammen til en smørbolle. Væde fra spidskålet hældes i gryden lidt af gangen, og der røres godt rundt, så der ingen klumper er i. Spidskålet hældes i og smages til med salt, sennep, citronsaft og peber. Er saucen for tynd kan der jævnes med meljævning.
Sever de lækre karbonader til stuvet spidskål, kartofler og gulerødder. Denne ret er der garanteret rester af.