Billig opskrift:
Baconsvøbt medister på grøntsagsbund

Tid i alt: 55 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
To ingredienser vi elsker blev i dag kombineret - bacon og medister! En sucess uden lige. Vi prøver at køre en sundere linje herhjemme, så der skulle selvfølgelig laves nogle lækre grøntsager til retten. Medisteren blev lagt ovenpå grøntsagsbunden og serveres med bearnaisesauce.
Ingredienser
500 g medister
0.5 stk spidskål
150 g bacon i skiver
1 stk porre
1000 g kartofler
300 g gulerod
2 stk rødløg
2 brev bearnaisesauce-pulver
500 ml mælk
olie
salt
peber
fedtstof
Fremgangsmåde
Ovnen tændes på 200 g. varmluft
Grøntsagerne pilles, skrælles og skæres i små tern
Grøntsagerne hældes på en beklædt bageplade og vendes i olie, salt og peber
Bacon vikles rundt om medisteren og lægges ovenpå grøntsagsbunden og bages i ovnen i 30-35 min.
Mælk og pulver puttes i en gryde og røres godt rundt mens det koger.
Server.