Billig opskrift:

Grøntsagssuppe m. skinke & baconknas

Grøntsagssuppe m. skinke & baconknas

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

En lækker grøntsasgssuppe, der kan klares i alt slags vejr. Jeg lavede det, da jeg havde været til tandlæge, og havde en del tandpine, det var så nemt at få ned. Herhjemme er suppe noget af det bedste, for at få en masse grøntsagser i vores børn - de elsker det og det er lige til at spise. Kombinationen af skinke og bacon er super lækkert, og så snart, at det er stegt sammen kan man ikke smage, hvad der er hvad. Det er så lækkert. Som knas sammen med bacon, kan der sagtens bruges kyllingetern. Det er også godt dertil.

Ingredienser

600 g kartofler

1 stk porre

300 g gulerod

150 g bacon i skiver

15 g smør

150 g skinke i tern

1 stk grøntsagsbouillon

1 stk løg

vand


Fremgangsmåde

  1. Gulerødder og kartofler skrælles og skæres i tern

  2. Løg pilles og skæres i små tern

  3. Porre skæres i tynde ringe

  4. Grøntsagerne hældes i en gryde med tilhørende vand og grøntsagsbouillon - koges til de er møre

  5. Bacon klippes i små stykker og steges sprødt på en pande sammen med skinetern

  6. Når grøntsagerne er kogte blendes de og smør tilsættes og røres rundt.

  7. Suppen serveres med bacon og skinkeknas.