Billig opskrift:
Andesteg m. hvide og brunede kartofler, sauce og tilbehør (2400 g.)

Tid i alt: 240 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Som madblogger må jeg være på forkant, når vinterens mad skal laves, og jeg havde sagt at første tilbud jeg så, så slog jeg til. Så i går, på en ganske almindelig tirsdag, stod jeg hele dagen i køkkenet og det summede af vinter og hygge i køkkenet, da anden skulle laves. Og mums det smagte! Nu kan julen bare komme an! Efter 3 timer i ovnen var den bare HELT PERFEKT. Det er 6 gang jeg i mit liv laver and, og jeg er simpelthen gået hen og blevet vild med det. Vi har været værter for juleaften 3 gange, så der ligger selvfølgelig et stort pres på kokken den dag. Heldigvis plejer alle at spise med velbehag til alle revner.
Ingredienser
Andesauce
100 ml sødmælk
16 fedtstof
16 g mel
150 ml piskefløde
kulør
væde fra anden
kartoffelvand
salt
peber
Andesteg
2400 g and
1 stk æble
5 stk svesker
salt
peber
Andet
1000 g kartofler
250 g chips
agurkesalat
rødkål
Brunede kartofler
425 g kartofler i glas
15 g smør
50 g sukker
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 160 grader alm. ovn
Rens anden for rester af fjer og indmad
Skær æblet ud i både og fyld anden med svesker og æbler
Saml andens “numse” med en stegenål og vend den med brystet nedad i en bradepande med høje sider.
Hæld ½ liter væde ved anden.
Anden krydres med salt og peber, og puttes i ovnen - først 30 minutter med brystet nedad, derefter 2 timer med brystet opad.
Som udgangspunkt siger man, at anden skal have en halv time for hver 500 g. and. En and skal gerne have en temperatur på 75 grader indeni, når den er færdig.
Hver halve time plejer jeg at hælde væde over anden, for at gøre den lækker sprød.
Skræl kartoflerne, når der er 40 minutter tilbage af stegetiden ved anden. Kog kartoflerne i letsaltet vand.
Når anden er færdig tages den ud og lader den hvile til resten af maden er færdig.
Glaskartoflerne skylles kort og lægges i et viskestykke så væden forsvinder (duppes af)
Sukker puttes på en pande og lades smelte ved svag varme, tilsæt smør. Glaskartoflerne puttes i når sukkeret er helt karmaliseret. Skru op for panden og vend kartoflerne ofte deri, til kartoflerne er karmaliseret.
Skru ned på svag varme for de brunede kartofler, indtil maden er færdig.
Sovsen laves ved at væden fra anden hældes i en gryde og mel langsomt synker ned i væden. Tænd for blusset når melet er sunket ned. Rør godt rundt når alt melen er sunket. Hæld kartoffelvand og sødmælk (evt. fløde hvis det haves) i sovsen og rør igen godt rundt. Kulør puttes i og der smages til med salt og peber.
Anden skæres ud og serveres med rødkål, syltede agurker, chips, sovs, hvide og brunede kartofler.