Billig opskrift:
Forårsruller m. ris og grøntsager i chilisauce

Tid i alt: 30 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Denne ret er for dem, som elsker en stærk god ret. Man kan selvfølgelig gøre den så børnevenlig man lyster, men for at få optimal fornemmelse, så giv det et forsøg. Forårsrullerne er fantastiske til risene, da de også er spicy og giver det sidste touch til retten. Jeg begav mig ud i retten, da det ofte kan blive lidt for dansk, og der skal også gerne komme nogle gode udenlandske input indimellem. Men retten er super lækker og ikke mindst nem at lave og tager ingen tid.
Ingredienser
609 g forårsruller
3 ps ris
100 g ærter
200 ml mælk
1 tsk sambal oelek
100 ml vand fra grøntsagerne
6 g sukker
olie
salt
peber
Fremgangsmåde
Risene koges efter anvisning på emballagen
Forårsrullerne steges i olie på panden til de har fået farve på alle sider
Grøntsagerne gives et opkog
Risene drænes for vand og puttes på en pande sammen med sambal oelek, sukker, mælk, grøntsager, grøntsagsvand og røres godt rundt.
Smag til med salt, peber og sambal oelek, hvis du ønsker det stærkere.
Ærterne koges efter anvisning på emballagen og serveres til forårsruller og ris.