Billig opskrift:
Spinatvafler uden æg – en sikker vinder!

Tid i alt: 15 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Herhjemme er vi kæmpe fan af spinatvafler. Især fordi mine børn ikke ved, hvad den grønne farve kommer af, men de synes det er helt fantastisk, at mor har lavet grønne vafler. Spinaten er på ingen måde overdøvende, og de smager så godt. Vi bruger dem ofte til is, som "mad-vafler", til frokoster mv. Dejen er super nem at lave, da det hele bare bliver blendet til en cremet konsistens. Det tager ingen tid at være lidt "sund". Dog kommer jeg altså en smule sukker i, da jeg synes det hører vafler til. Det sværeste ved de her spinatvafler er nok ikke at spise dem, inden de skal serveres.
Ingredienser
75 g frisk spinat
250 ml mælk
25 g sukker
120 g mel
2 tsk bagepulver
45 ml olie
Fremgangsmåde
Spinat skylles og puttes i en blender sammen med mælk - lad det blende først, før de andre ingredienser tilsættes.
Olien tilsættes som det sidste - konsistensen er cremet, når det er blendet.
Bag vaflerne i et vaffeljern med en smule olie ved første vaffel.