Billig opskrift:
Rød linsesuppe med gulerødder

Tid i alt: 40 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Er der noget som jeg finder lækkert, så er det varme retter i køligt vejr - og især supper. I Danmark er der næsten altid vejr til det, når det regner 70 procent af hele året. Sådan en regnvejrsdag som i dag er lige suppevejr! Så jeg har simpelthen været på jagt efter en lækker opskrift, og har fundet den hos min veninde, Mia. Hun laver den lækreste linsesuppe, og lærte mig efterfølgende at lave den.
Ingredienser
500 g gulerod
1 stk løg
2 ds hakket tomat
600 ml vand
150 g røde linser
salt
peber
Fremgangsmåde
Bring de flåede tomater og bouillonvand i kog.
Derefter skæres gulerødder og løg.
Tilsæt gulerødder, løg og linser til suppen.
Lad suppen koge i 20 minutter.
Blend derefter suppen med en stavblender.
Smag til med salt og peber.