Billig opskrift:
Ultra nemme pizza muffins m/ tomatsauce, mozzarella og gulerødder

Tid i alt: 75 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
De her pizzamuffins, det er noget af det bedste, jeg længe har smagt til madpakken. Jeg er stadig helt overrasket over hvor nemt det var at lave, og hvor skønt de smager kolde som lune. Mine pizza muffins er uden æg og er lavet med min basisdej, som er min gulerodsbolledej. De er virkelig skønne - de falder en lille smule sammen, når bliver kolde, men de er bestemt ikke ringe - faktisk godkendt af den skønne pige, som skal have dem med i madpakken i morgen. De 30 muffins afhænger selvfølgelig også af, hvor store dine muffins er og hvor meget du kommer i hver. Men fremgangsmåden er lidt som at bygge en lasagne eller lagkage - der skal flere lag i. Og de skal nok hænge sammen i sidste ende, da osten smelter det hele sammen.
Ingredienser
50 g gær
240 g gulerod
0.5 tsk salt
900 g mel
100 ml olie
25 g sukker
500 ml vand
200 g revet mozzarella
1 stk pizzasauce
Fremgangsmåde
Gulerødderne skrælles og rives fint
Find en skål og smuldr gæren med sukker – rør rundt indtil gæren er opløst, den opløses efter lidt tid. Ca 2 min (alt efter hvor hurtigt du pisker)
Lunken vand, gulerødder, salt og olie hældes i skålen – rør igen rundt
Tilsæt mel lidt af gangen indtil dejen kan æltes, rør undervejs.
Mel kommes ud på bordet og dejen æltes meget grundigt
Dejen skal hæve i skålen med viskestykke over, gerne et lunt sted i 45 min
Når dejen har hævet ruller du den i én tynd "slange" og skærer dem ud som på billedet ovenfor
Find muffinsformene og put først dej i bunden af muffinsene - derefter smør med pizzasauce, dernæst mozzarella og fortsæt til der er 3 gange dej, tomat og mozzarella.
Bag pizza muffinsene i ovnen i 12 min. ved 200 grader alm. ovn.
De kan sagtens fryses og tages op, når de skal med i madpakken.