Billig opskrift:
Bløde chokoladeboller uden æg og nødder

Tid i alt: 120 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Når før-skolen skal på strandtur, så melder jeg mig altså frivilligt til at lave boller. Alle børnene mente bestemt, at det skulle være chokoladeboller, så det kom vi slet ikke udenom, at sådan var dét altså bare. Skønne boller blev lavet og bestemt godkendt til morgenmaden (ja, så sunde var vi i morges). De er svampede, bløde og SUPER lækre – og ikke i nærheden af at være en smule sunde. De skal gerne serveres med en god klat smør på og gerne lune. Jeg lavede dem i går aftes og her til morgen var de stadig lige så lækre og bløde. Hævningen gør at de bliver rigtig luftige.
Ingredienser
50 g gær
175 g mørk chokoladeknapper
100 ml mælk
0.5 tsk salt
950 g mel
100 ml olie
100 g sukker
500 ml vand
Fremgangsmåde
Find en skål og smuldr gæren med sukker - rør rundt indtil gæren er opløst, den opløses efter lidt tid. Ca 2 min.
Lunken vand, salt og olie hældes i skålen - rør igen rundt
Tilsæt mel lidt af gangen indtil dejen kan æltes, rør undervejs. Her kan der med fordel bruges en røremaskine.
Mel kommes ud på bordet og dejen æltes meget grundigt.
Chokoladeknapperne foldes nu ind i dejen rundt omkring og æltes kort endnu engang.
Dejen skal hæve i skålen med viskestykke over, gerne et lunt sted i 1 time
Tænd ovnen på 200 grader alm. Ovn.
Efter hævning æltes dejen endnu engang
Bollerne rulles derefter til en lang pølse og skæres ud i ca. 30 lige store stykker
Bollerne skal efterhæve i 20 minutter med viskestykke over
Pensl med kold kaffe eller mælk
Bollerne bages ved 200 g. alm. ovn i ca. 12-15 min. (eller indtil de er gyldne)