Billig opskrift:
Kartoffelpizza m. spinat og kylling serveret på blomkålsbund

Tid i alt: 70 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
I går fik vi den lækreste pizza uden lige! Jeg vil kategorisere den som sund trods den indeholder pizzamel og kartofler! Begge børn nød den til fulde og var ikke klar over, at halvdelen af bunden var af blomkål. Det er en lækker måde at introducere en sundere pizza på! Den er også god som frokost dagen efter. Helt generelt var det en stor succes og den kommer helt klart på madplanen for fremtiden.
Ingredienser
Fyld
450 g kyllingebrystfilet
1 tsk paprika
1 tsk salt
24 fedtstof
125 g garli flødeost
82 g frisk mozzarella
250 g kartofler
35 g frisk spinat
Pizzabund
0.5 stk blomkål
200 ml vand
150 g pizzamel
25 g gær
salt
Fremgangsmåde
Ovnen tændes på 200 g. varmluft
Blade skæres af blomkål og blomkålen skylles
Blomkålen blendes sammen med 2 dl. vand
Gæret opløses i 1 dl. lunken vand
Blomkålsmosen blandes med gærblandingen, pizzamel og salt.
Dejen smøres ud på en beklædt bageplade med en dejskraber og forbages i ovnen i 10-15 min.
Imens dejen forbages skylles kartoflerne og rives meget tyndt på et rivejern eller mandolinjern. Få millimeter tykke skal de være.
Kyllingen skæres i tynde strimler og vendes i paprika og salt. Derefter steges strimlerne på en pande i fedtstof.
Spinaten skylles
Pizzabunden smøres med garli flødeost. Kylling, kartofler og spinat tilsættes.
Mozzarellaen skæres i tynde strimler og puttes som det sidste på pizzaen.
Pizzaen skal have 20-25 min. i ovnen ved 200 g. varmluft - eller til pizzaen er gylden og osten smeltet.