Billig opskrift:
Karbonader med kartofler, brun sovs og blandet salat

Tid i alt: 30 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Jeg observerer tit, at jeg ikke er alt for skarp med billederne. Jeg kunne godt bruge et kursus! Men virkeligheden er, at jeg er en sulten mor til 2 små børn, så det er altså ikke altid det når at stå knivskarpt, at der er tid til det eller at det når at se pænt ud før der sidder en børne gaffel i maden! Oftest når jeg ikke engang at spise det, før det er koldt. Ja, det her, det er måske ikke perfekt, men det er virkeligheden - det er mine karbonader med brun sovs! I skulle se når jeg har taget billedet, så ligger saucen altså ikke så pænt igen.. Man skal skynde sig at spise før børnene kalder på assistence! Men det er børnenes livret, og derfor vil jeg ikke pynte på den, det her er all-natural! Opskriften er uden æg, men stadig lige så sprød og lækker.
Ingredienser
Andet
1 stk salatskålen
125 g majs
Karbonader
400 g hakket svinekød
rasp
1 dl havregryn
1.5 tsk salt
1 tsk peber
Kartofler
1000 g kartofler
salt
Sovs
300 ml mælk
200 kartoffelvand
salt
peber
16 g mel
kulør
fedtstof til stegning
Fremgangsmåde
Karbonaderne blandes med havregryn, vand, salt og peber og formes.
Herefter vendes de i rasp.
Kartoflerne skrælles og skæres i halve. Derefter koges de i letsaltet vand til de er møre. (Tjek evt. med en gaffel el. kniv).
Steg karbonaderne på panden i fedtstof.
Fedtstof smeltes i en gryde, tilsæt derefter mel og rør rundt, så det bliver til en smørbolle. Tilsæt kartoffelvand og kulør. Smag til med salt, peber og fedtstof fra panden med karbonaderne.
Server med salat.