Billig opskrift:

Medister m/ brun sauce og lækre kogte grøntsager

Medister m/ brun sauce og lækre kogte grøntsager

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Medister med brun sauce og lækre kogte grøntsager, det er bare fantastisk. Jeg er lige så vild med dansk gammeldags mad, som jeg er med at lave nyt spændende mad. Denne ret har jeg fået lige siden, at jeg var barn, og den bliver bestemt ikke dårligere. En nem ret, som kan forberedes inden man tager på arbejde eller i skole - grøntsagerne kan stilles i vand, og så er det blot at stege kød og lave sauce, når man kommer hjem.

Ingredienser

400 g medister

1000 g kartofler

700 g broccoliblanding

400 g ærter

32 fedtstof

Brun sovs

600 ml mælk

18 g mel

24 fedtstof

stegefedt fra medister

kulør

salt

peber


Fremgangsmåde

  1. Kartofler skrælles, skylles og skæres i halve - og koges i letsaltet vand i ca. 20 min.

  2. Medisteren koges i 10 min. og overskydende affaldstoffer fjernes fra vandet med en ske. Derefter steges medisteren på en pande i fedtstof.

  3. Broccoliblandingen og ærterne koges efter anvisning på emballagen.

  4. Fedtstof smeltes i en gryde og melet tilsættes. Pisk rundt til en smørbolle. Tilsæt mælk og kulør. Smag til med salt og peber.

  5. Stegefedtet fra medister hældes over i gryden med brun sovs.

  6. Servér.