Billig opskrift:

Byg selv burgere med fiskefars

Byg selv burgere med fiskefars

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Denne burger er helt fantastisk, når der er tilbud på fiskefars med laks og torsk! Fiskefarsen kan godt være lidt svær at styre, når raspen skal puttes på, da farsen er meget våd, men raspen gør den så sprød og lækker! Herhjemme er vi vilde med både alm. iceberg, hvidkål/spidskål og blandet salat i burgeren. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 1524 kalorier / 508 kalorier pr. pers. Fedt: 53 g / 17 g. pr. pers. Kulhydrater: 174 g / 58 g. pr. pers. Protein: 106 g / 35 g. pr. pers.

Ingredienser

4 stk burgerboller

400 g fiskefars

1 stk agurk

180 g gulerod

0.5 stk spidskål

1 stk rødløg

24 fedtstof

rasp

dressing


Fremgangsmåde

  1. Fiskefarsen formes som en bøf og vendes i rasp

  2. Bøfferne steges på panden i fedtstof - vær opmærksom på at det går stærkt med at blive farvet, så skru ned efter kort tid.

  3. Agurk skylles og skæres i skiver

  4. Gulerod skrælles og rives fint

  5. Rødløg pilles og skæres i ringe

  6. Burgerbolle varmes i ovnen efter anvisning på emballagen

  7. Salat eller kål skylles og blade rives af og puttes i en skål sammen med det andet tilbehør.

  8. Byg selv burger ved servering.