Billig opskrift:
Kylling i karry m. kokosmælk & blomkålsris

Tid i alt: 35 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Blomkålsris er meget temmelig "in" i de her dage, og jeg kan virkelig godt forstå hvorfor. Det smager skønt til diverse gryderetter, og virker noget mere friskt end alm. ris - for ikke at nævne også noget sundere. Vi går egentlig ikke så meget op i, om man bør få stivelse eller ej, vi spiser det, som vi er i humør til. Men den her ret er yderst lækker og hele familien spiste så godt med og blev alle mætte, trods man tænkte, at det da ikke var meget blomkål. Det fylder altså en del i maven, og smager super skønt.Ingredienslisten er normalt delt op efter hvad der skal købes, og hvad man normalt har i sit basislager, hvis man følger mine madplaner. Husk normalt at tjekke basislageret inden du handler efter opskrifter på siden.
Ingredienser
450 g kyllingebrystfilet
400 ml kokosmælk
120 g gulerod
1 stk blomkål
1 stk løg
2 tsk groft salt
24 fedtstof
300 ml vand
2 tsk karry
peber
paprika
Fremgangsmåde
Løg pilles og hakkes i tern
Gulerødderne skrælles og rives groft
Kyllingen skæres i små strimler (hvis single spring dette punkt over, da det allerede er i strimler)
Fedtstof hældes på panden og karryen puttes på og lader det brænde af
Tilsæt kyllingen og lad det stege ved høj varme 1 min på hver side
Tag kyllingen af panden og skru ned til middel varme
Put halvdelen af vandet i, groft salt, løg og gulerødder på panden og lad det simre til det er blødt (ikke brunt)
Tilsæt den anden halvdel vand og kylling og lad det simre ved middel varme i 10 min. Husk at røre engang imellem.
Tilsæt kokosmælk og lad det simre yderligere 5 min og smag til med salt og peber
Fjern bladene fra blomkålet, skyld hovedet og riv det fint på et rivejern.
Kog vand og hæld udover blomkålsrisene – lad det trække et par minutter (si “risene”)
Vend en smule salt og paprika ved blomkålsrisene og server til kylling i karry.