Billig opskrift:
Pizzabøffer m/ bagte kartofler, persillesovs og grøntsager

Tid i alt: 90 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Bedre sent end aldrig - nu er opskriften her på de lækreste bøffer, som virkelig smager umådeligt godt. De bliver saftige, lækre og smager skønt til bagekartofler og en god tyk persillesovs. Jeg laver dem i en stegeso, men man kan også lave dem i et alm. ovnfast fad - de bliver bare dét saftigere i en stegeso/stegepose.
Ingredienser
Andet
500 g hakket oksekød
1 stk løg
35 g tomatpuré
0.5 tsk peber
0.5 tsk salt
0.5 tsk oregano
100 g revet mozzarella
6 stk bagekartoffel
500 g grøntsagsblanding
24 fedtstof
Persillesovs
500 ml mælk
1 bdt frisk persille
salt
peber
1 spsk citronsaft
24 fedtstof
24 g mel
Fremgangsmåde
Ovnen tændes på 200 grader varmluft
Rens bagekartoflerne og sørg for, at de er helt tørre
Glid lidt olie på skrællen, da det sikrer en sprød overflade
Skær et kryds halvt ned i hver kartoffel og gnid smør og salt ned i krydset
Pak kartoflen ind i alufolie og bag den midt i ovnen på 200 grader varmluft i 1 – 1,5 time
Oksefars, salt, peber, tomatpure, oregano, mozzarella og snittet løg blendes med håndmixer
Steg bøfferne i fedtstof på en varm pande (når de lige har fået en sprød overflade putter du dem i en stegeso/ildfast fad sammen med fedtstoffet fra bøfferne. De simrer videre i ovnen til kartoflerne er færdig - derfor skal de ikke laves med det samme, men gerne når kartoflerne har fået rigeligt).
Grøntsagerne koges til de er møre
Persillesovs: Start med at hakke persillen fint med en kniv. Smelt derefter fedtstof i en gryde, tilsæt mel og rør godt rundt til en smørbolle. Tilsæt derefter mælk og rør klumperne ud. Tilsæt citronsaft og persille – smag til med salt og peber.
Server og velbekomme.