Billig opskrift:

Chili Con Carne – på den alternative måde

Chili Con Carne – på den alternative måde

Tid i alt: 180 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Her til aften fik vi et vennepar over til aftensmad, så jeg stod det meste af eftermiddagen i køkkenet og lavede den lækreste Chili Con Carne - en utrolig lækker gryderet med ris, som er til de, som elsker spicy mad. I opskriften er der brugt bønner, da det er en rigtig god kilde til protein og smager utrolig godt i en gryderet. Den kan laves på kort tid, men det bedste jeg ved er, når den får lov til at simre i 2-3 timer. For mig er dette en god weekendret, når man får gæster, da jeg har tilføjet rødvin til retten, som oftest ikke er noget jeg arbejder med i hverdagen - men mere når det skal være lidt specielt. Opskriften er i sig selv ikke billig at lave, men når der er gode tilbud, kan den laves billigt. Retten er lavet til 6 personer, hvilket også vil sige, at der er garanteret rester af denne ret, hvis man blot er 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

500 g hakket oksekød

500 ml rødvin

2 stk løg

3 ps ris

1 ds røde kidneybønner

1 ds bønner i tomatsauce

300 g gulerod

1 stk peberfrugt

125 ml piskefløde

100 g champignon

125 g majs

2 tsk paprika

500 ml vand

2 tsk chiliflager

salt

peber

3 stk fed hvidløg

1 stk oksebouillon

1 ds hakket tomat


Fremgangsmåde

  1. Løg og hvidløg pilles og snittes fint

  2. Peberfrugt skæres i fine tern

  3. Gulerødderne skrælles og snittes fint

  4. Champignon skylles og grovsnittes

  5. Oksefarsen brunes i fedtstof i en gryde

  6. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt, paprika, cayennepeber og tørret chiliflager - lad det småsimre i 1 minuts tid

  7. Tilsæt gulerødder, vand, bouillon, hakket tomat, champignon og rødvin - lad det gerne simre under låg i 2 timer ved svag varme. Rør jævnligt.

  8. Kog risene efter anvisning på emballagen. (Er der tale om løse ris koges de i 12 min. og lades hvile under låg i 12 min.)

  9. Tilsæt alle bønnerne, majs samt fløde og lad det simre indtil risene er færdig.

  10. Smag til med salt og peber.