Billig opskrift:
Luftig skøn banankage m/ chokoladestykker

Tid i alt: 45 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Denne kage er en af dem, som vi altid vender tilbage til. Den er så lækker og nem at lave, og kræver ikke ret mange ingredienser for at lave. Jeg plejer at lave en uden æg til min søn - denne opskrift vil også blive lagt ind senere. Passer perfekt til aften eller eftermiddagskaffen og er bare hammer lækker med chokoladestykker i. Vil man have en højere kage, kan der med fordel dobles op på opskriften og blot give den lidt længere tid i ovnen.
Ingredienser
80 g smør
3 stk banan
100 g chokolade
3 stk æg
160 g sukker
1.5 tsk vaniljesukker
130 g mel
2 tsk bagepulver
Fremgangsmåde
Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en luftig masse
Smelt smørret
Hak chokoladen og mos bananerne
Tilsæt bananmosen, chokolade og smeltet smør til æggemassen og rør rundt
Tilsæt mel og bagepulver og pisk til en ensartet masse
Pensl springformen med smør og hæld kagedejen ned i
Bag kagen ved 200 g. alm. ovn i 30 min.
Server og velbekomme.