Om bloggen

Hej! Og velkommen til.

22901343_493830204326906_1596897829_n

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Mit navn er Fie Fabricius Winther, jeg er 23 år gammel, og jeg er gift med Mikkel. Vi fandt hinanden i sommeren 2012 og sammen har vi 2 skønne børn, Haley og Liam. Jeg drømmer om at kunne hjælpe hele verden, at kunne gøre en forskel, så derfor startede jeg bloggen.

Jeg tænker du sidder og læser med nu, fordi du ligesom jeg, ikke har alverdens penge at gøre godt med til hverdagens mad. Jeg sidder selv på en SU. En indtægt som ikke giver alverdens penge, men kun lige til at løbe rundt. Lige pt. studerer jeg HF og både arbejder og studerer hjemmefra. Jeg har bloggen og appen ved siden af mit liv som studerende, mor og hustru.

Min baggrund for bloggen er at jeg ønsker at hjælpe andre mennesker. Helt basalt ønsker jeg at gøre en forskel. Med de erfaringer jeg har gjort mig på en lav indkomst, så er jeg nødt til at give min viden videre. Jeg elsker at eksperimentere med mad og at gøre noget stort ud af noget småt. I starten af sommeren 2018 udgav jeg appen Mad For Fattigrøve, som i dag er blevet en kæmpe succes både på IOS og Android. 🙂

Bloggen indeholder lidt af hvert – både opskrifter, madplaner og personlige indlæg, men noget af det jeg især vil ligge vægt på er at lave et budget over mine madplaner / opskrifter mm. Én ting er at stå med en opskrift, en anden er at vide hvor meget det egentlig koster, og hvordan man laver det. Jeg vil at give mine læsere et større billede af livet – for det kan lykkedes at leve godt på et lavt budget.

Er du ikke en fattigrøv som jeg selv, så er jeg sikker på at bloggen vil kunne hjælpe lidt alligevel. Alle kan vel bruge et tip eller to, og hvem vil ikke gerne leve billigere?