Print

2020: Single madplan for uge 29

Kære læsere. Tak fordi I valgte at læse med her på siden. Jeg er her klar med single madplan for uge 29 for år 2020 – billig uge med skøn mad. Jeg håber, at I bliver glad for denne uge – den er i hvert fald super nem og overskuelig – og ovenikøbet også super billig. 224,15 kr. for hele ugens aftensmad til 1 person.

Jeg ved godt, hvor uoverskueligt det kan være, at lave mad til 1 person, men sådan behøver det slet ikke være. Det kan godt gøres billigt, selvom man kun er én. Planlægning og gå-på-mod til at prøve nye ting skal der til. Retterne er placeret i ugen efter, hvad der bedst kan holde sig til restedagen. Til jer der læser med på bloggen vil jeg tilføje, at I også kan hente appen Mad For Fattigrøvetil kun 49 kr., hvor alle single opskrifterne også er (disse findes ikke separat på bloggen), samt alle madplaner. Dette er en bonus i appen – og så er den selvfølgelig fri for reklamer.

Husk at læse indlægget om, hvordan man følger madplanen. Det er vigtigt I læser det, inden I begiver jer i krig med ugen.

2020: Single madplan for uge 29

Mandag

Broccolisuppe m/ solsikkekerner og bacon

Tirsdag

2020: Klassisk rugbrødsdag uge 29

Onsdag

Fyldte madpandekager i ovn uden æg

Torsdag

Rugbrødstoast m/ grøntsagsstænger

Fredag

Lasagne m. frisk mozzarella - den ultra nemme version.

Lørdag

BBQ marineret hakkebøf m/ spinatsalat & grillede kartofler

Søndag

Ugens restedag - alt godt fra ugen.

Indkøbsliste til Rema 1000

Frugt og grønt

  • Broccoli = 10 kr. (Tilbud)
  • 1 kg. gulerødder = 7,50 kr.
  • Avocado = 8 kr.
  • 1 kg. kartofler = 10 kr.
  • Agurk = 6 kr.
  • Mango = 12 kr.
  • Frisk spinat = 9 kr.

Brød

  • 1 pk. kondikarl = 10 kr. (Tilbud)

Kølevarer

  • 500 g. hk. oksefars = 25 kr. (Tilbud)
  • Cheddar i skiver = 10 kr.
  • Hamburgerryg = 9,95 kr.
  • Frisk mozzarella = 5,95 kr.
  • Revet mozzarella = 11,95 kr.
  • Bacon i tern = 11,95 kr.
  • Mælk = 8,50 kr.
  • Smør = 12,50 kr.
  • Salatost i tern = 15 kr.

Frost

  • Bag selv leverpostej = 5 kr. (Tilbud)

Kolonial

  • Solsikkekerner = 8,95 kr.
  • Kikærter = 6,95 kr.
  • Lasagneblanding = 10 kr. (Tilbud)
  • 1 ds. hk. tomat = 3,95 kr.
  • Makrel = 6 kr. (Tilbud)

Basislager

  • Salt + peber
  • Hvidløg + løg
  • Oregano
  • Paprika
  • Olie
  • Fedtstof
  • Mayonnaise
  • Remoulade
  • Tomatpuré
  • Grøntsagsbouillon
  • Chiliflager
  • Ketchup
  • Mel
  • Bagepulver
  • Brun farin

Alt i alt for denne uge blev det 224,15 kr. 

Jeg håber, at I kunne bruge ugen. Og velbekomme. 🙂 

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar