Print

Pizza med ostekant og pepperoni på grill

Nu er vi endelig kommet til et vejr, hvor vi igen kan starte grillen op. Denne gang blev det til den lækreste pizza på grillen, som indeholder en sprød ostekant, en hvidløgstomatbund sammen med pepperoni på toppen. Vildt lækker frokost som både børn og voksne nød godt af.


Pizza med ostekant og pepperoni på grill

Tidsforbrug: 1 time.

Antal: 1 pizza.

Ingredienser

Pizzabund:

  • 300 gram mel
  • 1,5 dl. vand
  • 25 gram gær
  • 0,25 dl. olie
  • Salt
  • 1/2 pk. revet mozzarella

 

Fyld: 

  • 1/2 pk. pepperoni
  • 1/2 pk. revet mozzarella
  • 1/2 ds. tomatpure
  • 1 spsk. olie
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. oregano

Fremgangsmåde

  1. Mel, vand, olie, gær og lidt salt blandes sammen og æltes til en bolle.
  2. Dejen skal hæve i en halv time
  3. Start grillen (ved gasgrill ca 170 grader)
  4. Spred dejen ud på køkkenbordet og rul den til den ønskede form (vi lavede en rund pizza)
  5. Lidt ude fra kanten af dejen lægges mozzarella hele vejen rundt og lukkes med dejen så der er en ostekant
  6. Pil og skær hvidløg fint og bland det sammen med oregano, olie og tomatpuré
  7. Smør pizzaen med tomatsaucen og fyld mozzarella samt pepperoni ovenpå – start med mozzarella.
  8. Giv pizzaen ca. 10 min på grillen eller til bunden er sprød og osten gylden og smeltet ovenpå.

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Anja Thomsen
    16. april 2020 den 15:46

    Hej Fie
    Det ser super lækkert ud!
    Vil du tro at man kan lave pizzaen i oven?
    Jeg har nemlig hverken grill eller pizzasten

    • Svar
      Birgitte
      13. juni 2020 den 6:11

      Selvfølgelig kan den laves i ovnen.
      Og på grillen tror jeg låget skal være på, for ellers bliver det svært at få bagt oversiden

      • Svar
        madforfattigroeve
        13. juni 2020 den 8:41

        ja til ovnen nemlig. Og vi har den i en pizzagrill, hvor der er låg på ja (hele vejen rundt) 🙂

Skriv kommentar