Print

Pizzabøffer m/ bagte kartofler, persillesovs og grøntsager

Bedre sent end aldrig – nu er opskriften her på de lækreste bøffer, som virkelig smager umådeligt godt. De bliver saftige, lækre og smager skønt til bagekartofler og en god tyk persillesovs. Jeg laver dem i en stegeso, men man kan også lave dem i et alm. ovnfast fad – de bliver bare dét saftigere i en stegeso/stegepose.


Pizzabøffer m/ bagte kartofler, persillesovs og grøntsager

Tidsforbrug: 1,5 time

Antal: 2 voksne og 2 børn

Ingredienser

  • 6 bagekartofler
  • 1 ps. frosne grøntsager
  • Fedtstof til panden

 

Persillesovs: 

  • 5 dl. mælk
  • 1 bundt frisk persille
  • Salt + peber
  • 1 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. mel
  • 2,5 spsk. margarine

 

Pizzabøffer

  • 500 g. hk. oksefars
  • 1 løg
  • 1/2 ds. tomatpuré (ca. 35 gram)
  • 1/2 tsk. oregano
  • 1/2 tsk. peber
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 ps. revet mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Ovnen tændes på 200 grader varmluft 
  2. Rens bagekartoflerne og sørg for, at de er helt tørre
  3. Glid lidt olie på skrællen, da det sikrer en sprød overflade
  4. Skær et kryds halvt ned i hver kartoffel og gnid smør og salt ned i krydset
  5. Pak kartoflen ind i alufolie og bag den midt i ovnen på 200 grader varmluft i 1 – 1,5 time
  6. Oksefars, salt, peber, tomatpure, oregano, mozzarella og snittet løg blendes med håndmixer
  7. Steg bøfferne i fedtstof på en varm pande (når de lige har fået en sprød overflade putter du dem i en stegeso/ildfast fad sammen med fedtstoffet fra bøfferne. De simrer videre i ovnen til kartoflerne er færdig – derfor skal de ikke laves med det samme, men gerne når kartoflerne har fået rigeligt).
  8. Grøntsagerne koges til de er møre
  9. Persillesovs: Start med at hakke persillen fint med en kniv. Smelt derefter fedtstof i en gryde, tilsæt mel og rør godt rundt til en smørbolle. Tilsæt derefter mælk og rør klumperne ud. Tilsæt citronsaft og persille – smag til med salt og peber.
  10. Server og velbekomme.

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Jeanette
    28. marts 2020 den 7:36

    Hvor lang tid skal bøfferne have i ovnen?

    • Svar
      madforfattigroeve
      28. marts 2020 den 9:05

      Til de ikke er røde indeni 😀

  • Svar
    Camilla Kolstrup
    1. april 2020 den 16:16

    Jeg ejer ikke en håndmixer. Kan man bruge en blender. Evt en stavblender.

Skriv kommentar