Print

Medister m/ grønlangkål og brunede kartofler

Medister m/ grønlangkål og brunede kartofler er åbenbart en af de retter, som kan diskuteres fra nu og til næste år – lidt ligesom karbonader og krebinetter. Jeg har valgt at følge hvad jeg selv er vokset op med, og derfor er det her altså grønlangkål, og det smager bare hammer godt. Jeg er SÅ vild med retten, og det er bare en god sød kombination. Retten er fantastisk vintermad, og jeg kunne spise det flere gange om ugen, hvis ellers vægten tillod det. En lidt tung ret, men nøj det er godt i ny og næ.


Medister m/ grønlangkål og brunede kartofler

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn

Ingredienser

  • 500 g. medister
  • Fedtstof

 

Brunede kartofler: 

  • 2 glas kartofler (små)
  • 150 g. sukker til brunede kartofler
  • 1 spsk. smør

 

Grønlangkål: 

  • 3 spsk. smør
  • 2 spsk. mel
  • 2,5 dl. piskefløde
  • 450 g. hakket grønkål (frost eller fersk)
  • 1/2 tsk. salt
  • 2 spsk. sukker
  • 1/2 tsk. peber

Fremgangsmåde

  1. Medisteren koges i 10 min og steges derefter på en varm pande med fedtstof
  2. Det optøede grønkål hvides let for vand hvis der bruges fra frost og gemmes til side.
  3. Smør smeltes i en gryde og melet tilsættes. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og rør saucen ud. Tilsæt grønkål. Smag til med salt, sukker og peber – grønlangkålen må gerne være sød.
  4. Find en stor pande frem. Tilsæt sukker og smør på panden og lad det smelte helt. Glaskartoflerne skylles i vand og duppes tørre med et viskestykke. Kartoflerne tilsættes panden og omrøres til de er karameliserede. Skru gerne ned for varmen undervejs. Jo længere tid kartoflerne steges i panden, jo mere karamelliserede bliver de.
  5. Servér og velbekomme.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar