Print

Mexicansk inspireret tacolasagne m/ avocado

Denne måde er fantastisk nem at lave lasagne på. Det var vores første gang, vi skulle prøve den, og den smagte utrolig godt. Min mand er især vild med mexicansk mad, og jeg er vild med masser af ost og avocado, så det var et godt mix! Den fungerede også rigtig godt, når den blev opvarmet i ovnen dagen efter, så det kan man sagtens gøre. Tilbehør til tacolasagne kunne være en god salat, råkost eller hvidløgsbrød.


Mexicansk inspireret tacolasagne m/ avocado

Tidsforbrug: 35-40 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 500 g. hk. oksekød
  • Tacomix (krydderiblanding)
  • 3 spsk. soyasauce
  • 1 tsk. salt
  • 1 pk. wraps m/ 6 stk. i.
  • 1 avocado
  • 2 rødløg
  • Fedtstof
  • 1 ds. hakkede tomater m/ krydderi
  • 1 porre
  • 200 g. revet mozzarella

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 g. varmluft
  2. Pil og skær det ene rødløg fint.
  3. Skyl porren og skær den i tynde ringe
  4. Varm fedtstof i en gryde – tilsæt løg og porre
  5. Tilsæt oksekøddet til gryden og brun det godt af- tilsæt tacomix blandingen samt soyasauce og rør godt rundt
  6. Hæld den hakkede tomat i gryden og lad det simre i 5-10 min.
  7. Find en springform og smør den med fedtstof
  8. Læg en wrap i bunden af springformen, smør den med kødfyld og læg ost på. Bliv ved på denne måde til der ikke er flere wraps og kødsovs. Gem lidt ost til toppen af lasagnen.
  9. Bag tacolasagnen i ovnen ved 200 grader varmluft til osten er gyldenbrun.
  10. Imens lasagnen bages i ovnen udhules avocadoen og skæres i små tern.
  11. Det andet rødløg pilles og skæres i fine stykker.
  12. Servér avokado og rødløg ovenpå tacolasagnen. Velbekomme.

Relaterede indlæg

1 Kommentar

  • Svar
    Kira
    22. oktober 2019 den 18:22

    Skulle den ikke hedde Tortilla lasagne i stedet? Tacos er vel skallerne af maks.

Skriv kommentar