Print

Hvidkålssuppe m/ lækre rodfrugter og kylling

Efteråret og det kolde vejr har indhentet os, og dette vil også påvirke både opskrifter som madplaner – vi går det lidt tungere og varmere mad i møde, hvilket betyder at jeg tager fat i rodfrugterne og supperne igen. Denne gang stod den på hvidkålssuppe, som ligger dejlig tungt og mættende i maven. Den har en dejlig smag, og så er det rart at der er bid i suppen, selvom det er en suppe. Jeg vil gerne advare og sige, at man får varmen af den, men jeg har sat på til at man selv kan smage til med chili udover de 1/4 tsk. Den er simpelthen så lækker.


Hvidkålssuppe m/ lækre rodfrugter og kylling

Tidsforbrug: 1 time.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 400 g. snittet hvidkål
  • 350 g. kyllingestrimler (frost)
  • 1 ps. økologisk rød karry blanding, Rema 1000 eget mærke
  • 300 g. kartofler i tern
  • 1,5 l. vand
  • 1 grøntsagsbouillon
  • 2,5 dl. fløde
  • 1/2 tsk. chiliflager
  • 1 spsk. paprika
  • Fedtstof
  • 45 g. tomatpuré

Fremgangsmåde

  1. Skræl kartofler og skær dem i små tern.
  2. Varm fedtstof i en gryde – svits kyllingen og tilsæt derefter alle grøntsager inkl. færdigsnittet hvidkål – rør rundt et par minutter.
  3. Tilsæt vand og bouillon. Lad det simrer i 40 min (jo længere jo bedre!)
  4. Tilsæt fløde, krydderier og tomatpuré
  5. Smag til med salt, chili og peber.
  6. Server denne lækre efterårs ret.

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Cristina
    8. oktober 2019 den 18:39

    Kan du tage et billede af den røde karry fra Rema?😊

    • Svar
      madforfattigroeve
      10. oktober 2019 den 20:23

      Du kan finde den i deres app 🙂 Kh Fie

  • Svar
    Michelle kaczmarek
    8. oktober 2019 den 20:22

    Hej hvad er det for nogle grøntsager for de står ikke på i ingrediens listen😊

    • Svar
      madforfattigroeve
      10. oktober 2019 den 20:22

      Ork jo 🙂 Det er jo den økologiske røde karry blanding og kartoflerne 🙂 De står derpå.

Skriv kommentar