Print

Livet på budget: Skabelon til madbudget

Jeg går ALL in på planlægning og struktur i vores hverdag. Alt skal spille – og jeg skal gerne IKKE handle mere i ugen end højest nødvendigt. Jeg handler altid hver søndag og prøver på kun at gøre det den ene dag! Somme tider kan man ske at skulle afsted igen – I ved, alt frugten kan være spist eller rugbrøddet blevet dårligt. Ja, så må man afsted! Jeg handler som altid i Rema 1000, men somme tider har de nogle knivskarpe tilbud andre steder, og så handler jeg de små ting der.

Jeg har et madbudget pr. uge som hedder 750 kr. ca (vi er 4 personer – 2 voksne og 2 børn) – og det er med alt. Denne uge blev det kun til 548,55 kr., men jeg har en fryser jeg tømmer godt ud i næste uge. Så derfor blev den lidt lavere prisen. Med i mit mad og husholdsbudget er altså også bleer, vådservietter mm. Alt det man lige mangler i husstanden. Derudover er jeg også typen der hellere skriver sodavand på (som desværre er lidt vores last, for ellers springer budgettet bare) når jeg står i forretningen. Jeg VED hvad skal jeg skal have, og det er altså en rar følelse. 

Så her ser I vores næste uge. Jeg følger ikke min egen madplan lige i disse tider, da jeg skal have lavet nye opskrifter. Min mand har madordning på arbejdet og Liam får mad i vuggestuen. Det er blot Haley og jeg der skal have frokost købt. Men i denne uge står aftensmads-menuen på:

🥦Torskeburgere m/ ovnstegte kartofler og bearnaisesauce 
🥦Torskebøffer m/ persillesovs og kartofler 
🥦Snobrød m/ pølser (hos et vennepar). 
🥦 2 x kylling i karry (ekstra stor portion, som bruges til restedag). 
🥦Rugbrødsdag 
🥦Butterdejsplader m. ricotta, kylling i tern og spinat – dertil en lækker pastasalat med fuldkornspasta.

Måske I kan bruge det som inspiration – måske I bare vil scrolle videre. Men jeg vil GERNE videregive filen, hvis nogen ønsker den – I kan finde den lige nedenunder i linket. Det er ganske simpelt et excelark 😍

 

TRYK PÅ DET LYSERØDE FELT FOR AT DOWNLOADE FILEN. 

Madbudget

 

Fra en fattigrøv til en anden – og hey, vi lever altså skide lækkert! 👏👏

Relaterede indlæg

3 Kommentarer

  • Svar
    Anne
    21. august 2019 den 8:40

    Fantastisk stykke værktøj.
    Tak for en super blog fyldt med inspiration. 🙂

  • Svar
    Melina
    3. september 2019 den 16:46

    Tusind tak fordi du deler, du giver mig en inspiration og maden ser så lækkert ud

  • Svar
    Berit
    29. september 2019 den 9:25

    Hej
    Tak for det fine excell ark. Dog vil jeg spørge om det ikke kræver utrolig meget administration at taste ind i det ark? Og hvordan er din procedure omkring det? Altså hvordan bærer du dig ad? Jeg er alene mor til to under uddannelse og med lang transport til og fra, så jeg synes min tid er lidt kostbar i forhold til praktiske gøremål, men jeg vil gerne have et bedre og mere stringent madbudget og dit bud er meget det jeg leder efter. Er dog bare nervøs for tiden :/ Håber at høre fra dig.

Skriv kommentar