Print

Eksotisk wok m/ svinekød, kokosmælk og risnudler

Denne ret er fantastisk nem at lave og smager super skønt. Den tager ingen tid at forberede og passer sig selv mere eller mindre. En nem børnevenlig opskrift, som passer godt ind i det travle hjem. Jeg er vild med kokosmælk i mine opskrifter, så denne er selvfølgelig også med ingrediensen. Jeg har valgt at eksperimentere med en helt ny form for svinefars, som er 50% svin og 50% grøntsager, men man kan helt sikkert også erstattes med mere magert kød som kylling, kalkun mv. Retten med 50/50 er virkelig lækker selvom den er fyldt med grøntsager og blot er på 6% fedt (og så er den nøglehulsmærket).


Eksotisk wok m/ svinekød, kokosmælk og risnudler

Tidsforbrug: 25-30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn.

Ingredienser

  • 400 g. hk. grisekød og grønt (50% svin – 50% grøntsager)
  • 1 ps. grøntsagsbund (mærke: Nemt og Lækkert)
  • 200 g. ris nudler
  • 1 ds. kokosmælk, 400 g.
  • 1 spsk. karry
  • 1 spsk. paprika
  • Salt + peber for smag
  • Fedtstof

Fremgangsmåde

  1. Fedtstof smeltes i en gryde og svinefarsen brunes af
  2. Tilsæt grøntsagsblandingen til gryden og rør godt rundt
  3. Tilsæt krydderier og smag til
  4. Hæld derefter kokosmælk og risnudler – put derefter låg på gryden og lad det simre til nudlerne er kogte (ca. 3 min – rør rundt undervejs)
  5. Smag til med salt og peber
  6. Servér.

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Jane Østergaard Davidsen
    8. september 2019 den 8:25

    Hvor køber man det hakkede kød/grønt henne? Samt grøntsagerne?

    • Svar
      madforfattigroeve
      12. september 2019 den 9:52

      Det er en ny pakke fra Rema1000 med grøntsager og kød i. 🙂 50% af hver.

Skriv kommentar