Print

2019: Madplan for uge 31

Godmorgen kære læsere – nye som gamle, velkommen til. Nu er det tid til endnu en madplan og denne gang for uge 31. Mine madplaner er måske ikke de mest sunde og somme tider kommer opskrifter igen hvis tilbuddene er gode, men sandheden er bare, at der er mange, som ikke har råd til at leve dyrt, og derfor vil jeg gerne hjælpe jer på vej! Næste uge er afsindig lækker, og jeg glæder mig allerede til at præsentere jer for maden! For mad kan godt være skønt og billigt på samme tid! Jeg elsker at eksperimentere til jer, og denne uge er ikke anderledes! Det er så skønt at stå i køkkenet og kokkerere til jer.

Jeg håber stadig, at I følger med, og stadig er vilde med arbejdet og madplanerne. Jeg prøver så vidt at variere madplanerne, så I ikke får det samme uge på uge, men er der nogle skarpe tilbud, så kan man godt ske at få det samme et par gange. Prisen er for mig vigtigst. Ellers er priserne typisk også slået i bund, så der er plads til at vælge nogle andre retter.

2019: Madplan for uge 31

Mandag

Spidskålsspaghetti med kødsovs

Tirsdag

Gulerodssuppe m. baconknas og brød

Onsdag

Hotdogs m. tilbehør

Torsdag

2019: Ugens rugbrødsdag uge 31

Fredag

Grillspyd med kylling, pastasalat og brød

Lørdag

Lækker kylling i stegeso m. kogte kartofler, gulerødder & brun sovs

Søndag

Ugens restedag - alt godt fra ugen.

Indkøbsliste til Rema 1000

Frugt og grønt

  • 1 spidskål = 10 kr. (Tilbud)
  • 2 kg. kartofler = 20 kr.
  • Blomkål = 12 kr. (Tilbud)
  • Persille = 7 kr.
  • Agurk = 7 kr.
  • Avocado = 8 kr.
  • Grøn peber = 7,50 kr.
  • Rød peber = 7,50 kr.
  • 100 g. champignon = 7 kr.
  • 2 kg. gulerødder = 10 kr. (Tilbud)
  • 75 gram salatmix = 9 kr.

Brød

  • Hotdogsbrød = 8 kr. (Tilbud)
  • Solsikkerugbrød = 6 kr. (Tilbud)
  • Baguettes = 3,95 kr.

Kølevarer og frost

  • Kærgården, smør = 9 kr. (Tilbud)
  • 450 gram kyllingebrystfilet = 29,95 kr.
  • 500 g. oksefars 15-18% = 20 kr. (Tilbud)
  • 1350 gram fersk kylling = 30 kr. (Tilbud)
  • 2 x bacon i skiver = 17,90 kr.
  • Fløde, OMA = 7,95 kr.
  • Partypølser = 19,95 kr.
  • Hamburgerryg = 9,95 kr.

Kolonial

  • Tun = 8,95 kr.
  • Pasta = 4,50 kr.
  • 1 ds. hk. tomat = 3,95 kr.

Basislager

  • Salt + peber
  • Løg + rødløg
  • Hvidløg
  • Margarine
  • Olivenolie
  • Chiliflager
  • Paprika
  • Grøntsagsbouillon
  • Oregano
  • Mel
  • Kulør
  • Ketchup
  • Remoulade
  • Sennep
  • Ristede løg
  • Agurkesalat

 

Alt i alt blev det for ugen 285,05 kr. Jeg håber, at I nyder ugen. 

 

Husk at I altid kan følge med på min Facebookside samt Instagram.

Udover dette kan I lige nu forudbestille min allerførste kogebog Mad For Fattigrøve – en bog på budget.

Kærlig hilsen, Fie.

Relaterede indlæg

2 Kommentarer

  • Svar
    Michael H
    28. juli 2019 den 10:56

    Du har ikke en ◦1 ds. hk. tomat på indkøbslisten

  • Svar
    Paulina H
    30. juli 2019 den 10:06

    Kære Fie

    Hvor er det en god ide med den App – jeg har lige hentet den og glæder mig til at bruge den 🙂
    Jeg vil lige høre om du måske har tænkt at tilføje kategorier som morgenmad og frokost på budget, eller om du måske har tænkt på et indlæg om budget all round (dvs. generel husholding og mad) eller måske har du allerede sådan én?
    Tak for en rigtig god blog!
    Kærligst
    Paulina

Skriv kommentar