Print

Pita m/ tunsalat

En dejlig let ret, som jeg er helt vild med, når det bliver sommer. Pita kan laves hele året, men de dage, hvor der er over 22 grader, der står jeg helst ikke i køkkenet og laver mad som er varmt ELLER mad som tager lang tid at lave. Pita er også fantastisk til madpakken eller på ture/udflugter. Vi er specielt vilde med pita m/ kylling og så denne nye med tun.


Pita m/ tunsalat

Tidsforbrug: 15 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn

Ingredienser

  • 2 pk. pitabrød
  • 1 ds. tun
  • 1 dl. ærter
  • 2 spsk. cremefraiche
  • 1 spsk. mayonnaise
  • 1/2 rødløg
  • Purløg
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1/2 tsk. paprika
  • Salt og peber efter smag
  • 1 ds. majs
  • 1 ps. rucola salat 1/2 el. iceberg

Fremgangsmåde

  1. Ovnen tændes på 200 grader alm. ovn.
  2. Rucola skylles og sættes til afdrypning
  3. Rødløg pilles og snittes fint
  4. Tun drænes for vand og blandes med fintsnittet purløg, ærter, rødløg, cremefraiche, mayonnaise, paprika, citronsaft og smages til med salt og peber
  5. Pitabrødene varmes i ovnen efter anvisning på emballagen.
  6. Rucola puttes i bunden af pitaen – derefter tunsalaten og til sidst drysses majs udover.
  7. Server.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar