Print

Madplan uden stivelse #2

Godaften kære følgere. Jeg tager igen igen udfordringen op, og håber, at I vil være med og selvfølgelig husker, at det ikke er min spidskompetence (jeg er ikke uddannet kostvejleder eller andet). Jeg har dog lavet en madplan uden stivelse før, som også ligger i appen.. Madplanen er uden et højt indhold af stivelse. Tomater indeholder fx et minimalt med stivelse, men det beregnes altså ikke med – jeg tænker at det her bliver uden de populære former som ris, pasta, kartofler, brød osv. Men jeg har en fin liste, der bliver kørt efter i forhold til stivelse i maden, så mon ikke det går alligevel.

Madplanerne kommer til at indholde en restedag, simpelthen for at gøre det billigt, mere varierende og reducere madspild. Der kunne også tænkes at blive eksperimenteret med supper, da det er en god ret uden stivelse, og det kan laves i så mange forskellige variationer – samt selvfølgelig er billig.

Der vil vises opskrifter, ingrediensliste og til slut en indkøbsseddel. Husk at tjekke mit basislagerdisse varer nævner jeg nemlig ikke pris på, dog vil der sidst i indlægget vises hvad der skal bruges fra basislageret. Smid endelig en kommentar med ris og ros – det hele bliver hørt! Og skulle I ske at have ideer mv., så smid også en kommentar med dette.

Husk at I kan følge min Facebookside, hvor I også kan stille spørgsmål, følge med i opdateringer mv. med bloggen. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. Jeg håber også, at I siger til – ligesom den vegetariske – hvis det er helt galt, og det bestemt ikke er rigtigt. Så smiler jeg lidt af det og ændrer! Det skal selvfølgelig være rigtigt.

Madplan uden stivelse #2

Mandag

Æggekage med pølser, ost og grøntsager (i ovn)

Tirsdag

Pikant grøntsagslasagne m/ spidskålsplader

Onsdag

Lækre fyldte peberfrugter

Tilbehør: Lækre bønnefritter

Torsdag

BBQ marineret kylling m/ stegte bønner og hjemmelavet tzatziki

Fredag

Laksesalat m/ avokado og salatost

Lørdag

Thaisuppe m/ kylling og kokosmælk

Søndag

Ugens restedag - alt godt fra ugen.

Indkøbsliste til Rema 1000

Frugt og grønt

  • 2 x pebermix = 32 kr.
  • 3 x porre = 12,75 kr.
  • 1 x spidskål = 13 kr.
  • 1 kg. gulerødder = 7 kr.
  • 1 bk. champignon = 11,25 kr.
  • 2 x agurk = 14 kr.
  • 1 pk. cherrytomater = 12 kr.
  • 2 x avocado = 16 kr.
  • Iceberg = 10 kr.

Kølevarer og frost

  • 10 æg = 19,95 kr.
  • Mælk = 7,50 kr.
  • Revet cheddarost = 11,95 kr.
  • Pølsehornspølser = 11,95 kr.
  • 2 x 500 g. hk. oksefars = 45,90 kr.
  • 2 x 450 g. kyllingebrystfilet = 53,90 kr.
  • Pikantost = 18,95 kr.
  • Frisk mozzarella = 5,95 kr.
  • 400 g. græsk yoghurt = 15,95 kr.
  • Salatost i tern = 10 kr.
  • OMA fløde = 7,95 kr.
  • Laksefileter, frost = 19,95 kr.
  • 2 ps. bønner, frost = 21 kr.

Kolonial

  • 2 ds. hk. tomat = 7,90 kr.
  • Karrypasta = 10 kr.
  • Kokosmælk = 8,95 kr.

Basislager

  • Salt + peber
  • Løg + hvidløg
  • Paprika
  • Olie
  • Fedtstof
  • Evt. mel
  • Hønsebouillon
  • Brun farin
  • Sukker
  • Chiliflager
  • Citronsaft
  • Rødløg
  • Ketchup

Alt i alt for denne uge blev det 405,75 kr.

Ugen er altså en smule dyrere end de normale, lige omkring 100 kr., men til gengæld er det altså heller ikke prisen, som er i fokus her – men stivelsesfrie retter. Jeg håber, at denne kunne bruges.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

    Skriv kommentar